om

rikke-siggaard_crop

Rikke Siggaard

Psykoterapeut fra ID-Academy og medlem af Dansk Psykoterapeutforening

Jeg er uddannet psykoterapeut fra ID-Academy og siden 2015 medlem af Dansk Psykoterapeutforening (MPF). Desuden har jeg en BA i buddhistiske studier og tibetansk sprog og en cand.mag. i tværkulturelle studier fra Københavns universitet med speciale i vestlige anvendelser af den buddhistiske mindfulness-praksis.

Interessen for terapi opstod efter i flere år intensivt at have studeret og praktiseret buddhisme i Nepal og Japan. Jeg oplevede at buddhismen med dens meditative praksisser i min erfaring ikke altid adresserede de lidelser og tematikker, der synes at være dominerende for mange vesterlændinge, så som manglende selvværd, stress og depression. Dette gjorde mig nysgerrig på mit eget kulturelle ophavs viden om psyken og det møde mellem buddhismen og den vestlige psykologi, som i disse år synes at vise sin frugtbarhed. Dette frugtbare møde mellem øst og vest, erfarer jeg nu selv gennem min kombinerede viden og erfaring med det buddhistiske menneskesyn, filosofi og meditation og vestens psykologiske indsigter og terapeutiske metoder. De senere år har jeg både fagligt og personligt fundet inspiration på Vækstcentret i Nørre Snede, hvor jeg har boet siden 2017.

Dansk-Psykoterapeut-Forening_RIkke_Siggaard-224x300

Terapeutisk praksis og erfaring

Siden 2015 har jeg arbejdet som selvstændig psykoterapeut med privat klinik på min bopæl. Fra 2021 er jeg blevet del af klinikfællesskabet Psykologerne i Løvenørnsgade i Horsens. Du kan læse om klinikken og mine kollegaer her: Neuropsykologiskklinik

Ved siden af min private praksis, har jeg en ansættelse i SYNerGAIA, et rehabiliteringscenter for traumatiserede flygtninge. Desuden arbejder jeg som familiebehandler og terapeutisk konsulent hos Florafamilie – et konsulentfirma med fokus på familiebehandling, forebyggende indsatser og støtte i familier med anden etnisk baggrund.

Jeg har før mit virke i Florafamilie, været ansat som traume- og familiebehandler i Center for Integration. I mit arbejde med traumatiserede børn, blev jeg optaget af hvordan jeg på den mest nænsomme og ressourcesfulde måde, kunne facilitere et rum, hvor børnene kunne bearbejde de oplevelser de havde med sig og udtrykke deres indre verden uden nødvendigvis at bruge ord. Jeg fandt at sandplay var en metode der imødekom mine ønsker for arbejdet med børn og tog derfor en efteruddannelse i sandplay ved Midtjysk Center for Sandplay som jeg afsluttede i 2021.

I 2023 blev certificeret i NARM (Den neuroaffektive relationelle model), en terapiform til bearbejdning af komplekse traumer, som fx tilknytningstraumer, relationelle traumer og udviklingsmæssige traumer.

Efteruddannelser, kurser & træning

  • Toårig efteruddannelse i NARM - traumebehandling (2021-2023)
  • Etårig efteruddannelse i Sandplay-metoden for børn (2021)
  • Kurser i procesorienteret psykoterapi v. Helge Lassen (2019)
  • Kurser i familieopstilling v. Dhanyo Thomsen (2012-2013)
  • Treårig kursusforløb v. Helen Gamborg på Vækstcenteret i meditation, healing og energiarbejde (2021-2024)
  • Kursusforløb v. Neel Fasting på Vækstcenteret- indføring i vækstcenterets tilgang til tantra, seksualitet og energiarbejde (2012-2017)
  • Fortløbende kurser og undervisning v. Jes Bertelsen (2012 - nu)

Relevant arbejdserfaring

  • Selvstændig terapeutisk praksis siden 2015
  • Del af klinikfællesskabet Psykologerne i Horsens siden 2022
  • Deltidsansat i Rehabiliteringscenter SYNerGAIA som underviser og miljøterapeut (2023-)
  • Tilknyttet Florafamilie som freelance familiekonsulent (2022-)
  • Traume- og familiebehandler i Center for Integration (2018-2020)
  • Et halvt år frivilligt arbejde som bisidder og plejeassistent på Enzo House Hospice i staten Washington (2008)

Akademisk baggrund og buddhistisk træning

  • Kandidatgrad i Tværkulturelle studier ved Københavns universitet - med fokus på vestlige oversættelser af  mindfulness-begrebet (2016)
  • Bachelorgrad i Tibetologi ved Københavns universitet (2009)
  • Bachelorgrad i buddhistisk filosofi og tibetansk sprog ved Kathmandu University (2007)
  • Etårigt ophold på Sogenji kloster i Japan - intensiv zenbuddhistisk træning under guidning af Shodo Harada Roshi (2007-2008)
  • Ugelange zenretreats i Danmark, Europa og USA v. Shodo Harada Roshi (2009-2012).
  • Grundig indføring og træning i tibetansk buddhist filosofi og praksis - undervisning, retreats, kurser i Nepal, Indien, USA og Danmark- v. Mingyur Rinpoche, Tsokney Rinpoche, Chokyi Nyima Rinpoche, Ponlop Rinpoche o.a. (2000-)