Psykoterapi i Horsens og Nørre Snede

Individuel psykoterapi

I individuel terapi kan du få professionel støtte til at samle mod og styrke til ønskede forandringer. I terapien er der fokus på dine ressurcer og hvad der spærrer for, at du kan leve dit liv med tilfredshed.

Terapi for børn

I sandplay-terapi kan dit barn få hjælp til at bearbejde svære indre tilstande og kriser. Sandplay er en terapeutisk metode, der kan bruges til mennesker i alle aldre, men som er særligt velegnet til børn, da terapien benytter sig af symbolverdenen til at udtrykke det, der er svært at sætte ord på.

Terapeutisk tilgang

Terapi er et samarbejde mellem klient og terapeut. Jeg tilstræber en ligeværdighed i relationen hvor vi sammen undersøger hvad det er der spærrer for at du kan opleve glæde, finde tryghed i relationer, overkomme angst, opnå større ro og balance i din hverdag, mærke dine behov, holde af dig selv, give slip på uhensigtsmæssige mønstre, etc.

Først og fremmest handler terapi for mig om, at tilbyde et trygt og ikke-dømmende rum og møde dig i det der opleves svært og vanskeligt uanset hvad du kommer med.  

Det er dig der er eksperten i dit liv og som terapeut er det min opgave sammen med dig, at understøtte en proces der skaber bevidsthed og indsigt i de handlemønstre og symptomer du oplever som udfordrende i dit liv. Læs mere om min tilgang under menupunktet NARM

Rikke Siggaard, Psykoterapi Horsens

Godkendt og medlem af Dansk Psykoterapeutforening

Rikke Siggaard

Klinik

Horsens: Løvenørnsgade 1B.

Nr. Snede: Lindbjerg Alle 14.