Velkommen til min side! Jeg er privatpraktiserende certificeret psykoterapeut i Horsens og Nørre Snede og tilbyder individuel samtaleterapi, parterapi og gruppeforløb for stressramte.

Psykoterapi er professionel støtte til at samle mod og styrke til ønskede forandringer. Det er at få hjælp til at bearbejde, hvad der måtte hindre, at livet leves med tilfredshed.

I terapien har jeg fokus på at hjælpe dig til at bryde med uhensigtsmæssige vaner og mønstre, opnå større selvindsigt og selvværd og få mere kontakt til dine ressourcer.

Som psykoterapeut bestræber jeg mig på at skabe et ikke-dømmende, tillidsfuldt og nænsomt rum, hvor du som klient kan føle dig tryg uanset hvad du bringer op i terapien.

Samtaleterapi kan være en uvurderlig støtte

De fleste mennesker oplever kriser i løbet af deres liv. Vi er forskellige og reagerer forskelligt på livets udfordringer. Individuel samtaleterapi kan være en uvurderlig støtte og hjælp når du af forskellige grunde oplever at livet er svært. En psykoterapeutisk behandling kan strække sig over flere uger eller år. Det afhænger af hvilke problemer det drejer sig om. Vælger du et længere forløb, vil det kunne hjælpe dig med at lære dig selv bedre at kende, forstå dine reaktionsmønstre og din måde at være sammen med andre mennesker på.

Gennem terapi kan du blandt andet få hjælp til bearbejdning af:

Lær dig selv bedre at kende

Terapi kan desuden være en hjælp hvis du blot mærker et behov for at komme i dybere kontakt til sig selv og til andre mennesker. Gennem terapi vil du kunne opnå at få en større selvaccept og blive mere tilfreds med dig selv og dit liv.

Helhedsorienteret terapi

Som terapeut fra ID psykoterapeutuddannelsen er jeg trænet i at arbejde integrativt og dynamisk. Det betyder at jeg i terapien arbejder kreativt med forandringsprincipper og processer fra forskellige psykoterapeutiske retninger, hvilket er med til at sikre en mere helhedsorienteret terapi.

I terapien har jeg særlig fokus på at hjælpe dig med at opdage og mærke dine ressourcer, hvilket for mig er et afgørende udgangspunkt for at kunne rumme det der er svært og opdage de kvaliteter og den ro et hvert menneske også indeholder.

Mindfulness og kropsbevidsthed

Med en baggrund inden for buddhistiske studier og praksis forekommer det mig naturligt at inddrage mindfulness og kropssansinger som del af terapien for at øge bevidstheden om kroppen og sanserne.

”Rikke besidder en evne til at være der fuldt og helt for en i processen – en evne til at vise tillid og respekt for alt hvad jeg er kommet med af sorger og glæder. Og hun har en evne til at integrere det nye, gennem forståelse af barndommens traumer.”
”Jeg vil til en hver tid anbefale Rikke som terapeut, da hun besidder, tillid, nænsomhed, forståelse og nærvær. Hun har en stor viden og masse af redskaber til at guide én sikkert og nænsomt tættere på ens essens”. Mie G. Bolesen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *